Frihandelsaftale EU–Indien: hvad danske virksomheder bør gøre, før den træder i kraft

Kort svar: Frihandelsaftalen EU–Indien, på engelsk formelt EU–India Free Trade Agreement (FTA), vil fjerne eller sænke Indiens told på 96,6 % af EU's eksport målt i værdi, svarende til toldbesparelser på ca. 4 mia. euro om året. De største nedsættelser gælder maskiner, kemikalier, medicinsk udstyr, biler, vin, spiritus og forarbejdede fødevarer [3][4]. I den modsatte retning bliver 90,7 % af Indiens eksport til EU målt i værdi toldfri ved ikrafttrædelsen ifølge den indiske regering, herunder tekstiler, beklædning, læder og fodtøj [20]. Aftalen er endnu ikke trådt i kraft: Pr. 21. oktober 2026 afventer den Rådets godkendelse og undertegnelse, som efter det oplyste skal ske den 16. december 2026, og ikrafttrædelsen ventes i begyndelsen af 2027 [1][9][10]. For europæiske virksomheder handler den nye frihandelsaftale med Indien om mere end lavere told: Den ændrer økonomien i at eksportere, distribuere, producere, opkøbe og købe ind i Indien, men gevinsten for den enkelte virksomhed afhænger af tidsplanerne for toldafviklingen, oprindelsesregler, indisk regulering og den eksisterende forretningsmodel. Månederne før ikrafttrædelsen er tiden til at træffe beslutningerne.

Hvem artiklen henvender sig til: direktører, CFO'er og eksportchefer i danske og andre europæiske virksomheder, der sælger til Indien, køber ind fra Indien, leverer serviceydelser dér eller overvejer et indisk datterselskab eller en fabrik. De juridiske detaljer (toldafviklingsplaner, oprindelsesproceduren, CBAM-reglerne og investeringsbeskyttelse) gennemgås i artiklen EU–India trade deal (2026): status, FTA tariffs, rules of origin, CBAM and investment protection (ATB Legal, på engelsk) [17].

Fem konsekvenser for europæiske virksomheder:

1. Eksportører får en prisfordel over for konkurrenter fra lande uden en gældende handelsaftale med Indien, men for mange produkter opbygges den over fem til ti år, ikke fra dag ét.
2. Indkøbere af indiske varer får gevinsten tidligere: De fleste indiske tekstiler, beklædningsgenstande, læder og fodtøj bliver toldfri ved ikrafttrædelsen, hvis de opfylder oprindelsesreglerne.
3. Serviceudbydere får forpligtelser på serviceområdet, som ifølge Kommissionen går videre end noget, Indien har givet andre partnere, også om ledende medarbejdere, bestyrelser og lokal tilstedeværelse – men indiske licens- og FDI-regler gælder fortsat.
4. Regnestykket for en indisk fabrik ændrer sig i begge retninger: Det betyder mindre at komme inden for toldmuren, men billigere europæiske maskiner og komponenter sænker omkostningerne ved at bygge den.
5. Aftalen løser ikke investeringsbeskyttelse, CBAM, skat, handelsbeskyttelse eller compliance ved etablering i Indien; de kræver stadig planlægning.

Hvor frihandelsaftalen EU–Indien står, og hvad I kan regne med i dag (21. oktober 2026)

Handelsaftalen mellem EU og Indien skal efter det oplyste være en ren EU-aftale, som ikke kræver ratifikation i de 27 medlemsstater; betragt det som ubekræftet, indtil Rådet har truffet beslutning om aftalens juridiske form [9]. Der er meget på spil: varehandel for 118 mia. euro i 2025, handel med tjenesteydelser for 59,8 mia. euro i 2024 og ca. 6.000 europæiske virksomheder, der allerede er til stede i Indien [1][2][3].

Hvad I kan regne med i dag: De offentliggjorte tekster er forhandlingstekster med forbehold for juridisk gennemgang frem til undertegnelsen, og ingen præferencetoldsats gælder endnu. Priskontrakter, der løber ind i 2027, bør have en klausul om, at toldændringer afspejles i prisen, og I bør ikke lægge præferencetoldsatser til grund i tilbud, før aftalen er trådt i kraft, og produktets afviklingskategori er kontrolleret.

Told i Indien efter frihandelsaftalen: hvad bliver billigere ved eksport til Indien, og hvornår

Indien fjerner tolden på 86 % af sine toldpositioner, som dækker 93 % af EU's eksport målt i værdi; medregnes de delvise nedsættelser, får 96,6 % af EU's eksport gavn af aftalen [3][4].

Kilder: Europa-Kommissionens faktaark og kapiteloversigt [3][4][5]. Nøgletal fra forhandlingsteksterne, som er under juridisk gennemgang og endnu ikke er trådt i kraft; satsen for et bestemt produkt afhænger af dets toldposition i Indiens toldafviklingsplan.

Afviklingskategorien betyder mere end slutsatsen. En maskine, hvis told falder til nul over syv år, pålægges stadig det meste af den nuværende told i de første tre år. Den første kommercielle opgave er derfor at finde afviklingskategorien for hvert af jeres vigtigste produkter i Indiens toldafviklingsplan (aftalens tillæg 2-A2) [6]. Bildele bliver for det meste toldfri efter fem til ti år, hvilket betyder lige så meget for underleverandører til indiske samlefabrikker som for bilproducenterne [3]. Eksportører af maskiner og kemikalier bør også holde øje med arbejdsgruppen om Indiens Quality Control Orders – regler om produktcertificering, der kan holde forsendelser tilbage uanset toldsatsen; aftalen giver 60 dage til bemærkninger til nye tekniske forskrifter og seks måneder, før de finder anvendelse [3].

Import fra Indien: hvad bliver billigere for europæiske importører

Handelsaftalen mellem EU og Indien virker begge veje, både for eksport til og import fra Indien, og for europæiske importører og detailhandlere kommer gevinsterne tidligere. EU importerede varer for 71 mia. euro fra Indien i 2024 [3]. Kommissionen opgør EU's endelige toldafskaffelse til 91 % af Indiens eksport målt i værdi, eller 99,3 % medregnet delvise nedsættelser [3]. Den indiske regering, som medregner al præferenceadgang og ikke kun fuld toldafskaffelse, har sin egen opgørelse: 90,7 % af Indiens eksport målt i værdi bliver toldfri ved ikrafttrædelsen, 2,9 % over tre eller fem år, og 6 % får nedsat told eller kontingenter [20]. De to sæt tal er defineret forskelligt og må ikke lægges sammen.

Kilde: faktaark fra Indiens handels- og industriministerium [20]; værdierne er Indiens eksporttal som offentliggjort dér. Europa-Kommissionens kapiteloversigt bekræfter de 91 %, undtagelserne for landbrugsvarer og stålkontingenterne [3]. Forhandlingstekster, endnu ikke trådt i kraft.

GSP giver endnu en grund til at regne efter. Siden 1. januar 2026 har EU suspenderet sine præferencer under arrangementet med generelle toldpræferencer (GSP) for Indien i flere vareafsnit, herunder tekstiler, kemikalier, plast, maskiner og smykker, frem til udgangen af 2028 (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1909) [21]. Virkningen er forskellig fra produkt til produkt: Nogle varer har mistet en nedsat GSP-sats, andre har aldrig haft en. For produkter, der har mistet den, kan frihandelsaftalen genskabe en præference, men først når den er trådt i kraft, og kun for varer, der opfylder dens oprindelsesregler. Suspensionen er en anledning for europæiske indkøbere til at revurdere økonomien i indkøb fra Indien produkt for produkt – ikke en ensartet besparelse. De fleste færdige lægemidler kommer allerede toldfrit ind i EU, så aftalen betyder mindre for dem end for kemikalier.

Indien bliver en mulig toldfri indkøbskilde for beklædning, boligtekstiler, fodtøj og lædervarer – sektorer, hvor leverandører i Bangladesh og Vietnam allerede kommer toldfrit eller næsten toldfrit ind i EU. Spørgsmålet for europæiske indkøbere er, om gevinsten i de samlede indkøbsomkostninger (landed cost) kan retfærdiggøre at flytte en del af forsyningskæden (se case 3 nedenfor).

Mere end told: hvad der ændrer sig for europæiske serviceudbydere og investorer

For mange europæiske virksomheder betyder servicekapitlet mere end toldtabellerne. Ifølge Kommissionen går Indiens forpligtelser på serviceområdet videre end dem, Indien har givet nogen anden partner [3][4]. De omfatter:

• Etablering og ledelse: Indiens første forpligtelser nogensinde om ledende medarbejdere og bestyrelser samt om lokal tilstedeværelse [3].
• Licensprocedurer: de fleste af WTO's regler om national regulering af tjenesteydelser, som Indien ellers ikke har tilsluttet sig, og som dækker gennemsigtighed og rimelighed i licens- og godkendelsesprocedurer [3].
• Finansielle tjenesteydelser: en ramme efter forbillede af WTO's Understanding on Commitments in Financial Services [3].
• Mobilitet for fagfolk: Indiens faktaark nævner forpligtelser for kontraktbaserede tjenesteydere i 37 delsektorer og uafhængige fagfolk i 17 og oplyser, at målet er aftaler om social sikring med alle EU's medlemsstater inden for fem år [20].
• Omfang: Ifølge Indien har landet tilbudt 102 delsektorer inden for tjenesteydelser og EU 144 [20].

Hvad forpligtelserne ikke gør. En forpligtelse i en handelsaftale binder Indien til ikke at begrænse adgangen mere end lovet; den er ikke en licens. En europæisk bank, et forsikringsselskab, en ingeniørrådgiver, en logistik- eller teknologivirksomhed skal stadig have godkendelse fra den relevante indiske tilsynsmyndighed, overholde lofterne og godkendelsesruterne for udenlandske direkte investeringer (FDI) og opfylde lokale regler om data, bemanding og kapital. Det praktiske spørgsmål for en servicevirksomhed er, om forpligtelserne gør en indisk aktivitet realistisk nok til at retfærdiggøre at etablere et selskab i Indien – og i hvilken form.

Eksport, distribution, produktion, opkøb eller indkøb: valg af vej ind på det indiske marked efter frihandelsaftalen

Aftalen påvirker ikke alle virksomheder på samme måde. Hvad der ændrer sig, afhænger af, hvordan I driver forretning med Indien i dag.

Kilder: [3][6][12][13]. Oprindelsesregler kan opfyldes på forskellige måder afhængigt af produktet: en ændring af tarifering, en bestemt fremstillingsproces eller en maksimal værdi af materialer uden oprindelsesstatus. Kontrollér reglen, eventuelle tolerancer og dokumentationen, før I anmoder om præferencebehandling.

Regnestykket for produktion ændrer sig i begge retninger. En virksomhed, der etablerede sig i Indien primært for at komme inden for toldmuren, mister den begrundelse, efterhånden som tolden falder. Men billigere europæiske maskiner og komponenter sænker anlægsomkostningerne for en indisk fabrik, og en tilstedeværelse i Indien kan stadig være begrundet i nærhed til kunderne, fortrinsret for lokale leverandører ved offentlige indkøb, logistik, produkttilpasning, eftersalgsservice, lønomkostninger og produktionsincitamenter som Indiens PLI-ordninger. Produktion i Indien kræver derfor en ny business case – ikke et automatisk ja eller nej.

De strategiske spørgsmål, I bør stille nu:

For små og mellemstore virksomheder: distributør eller eget salgs- og serviceselskab?

For mange danske små og mellemstore eksportvirksomheder rejser den faldende told et meget konkret spørgsmål: Er den indiske distributør stadig den rigtige løsning, eller kan det betale sig at oprette et eget salgs- og serviceselskab i Indien? Et eget selskab giver kontrol over priser, kunderelationer og markedsdata. Det gør det lettere selv at stå for installation og idriftsættelse hos kunden, reservedele og eftersalgsservice, teknisk support og opfyldelse af garantiforpligtelser – og det åbner for senere at samle eller producere lokalt. En distributør har til gengæld lavere faste omkostninger og eksisterende adgang til kunderne. Regn beslutningen igennem med den gradvise toldafvikling, det forventede salg og omkostningerne til selskab, medarbejdere og compliance. Gennemgå også den nuværende distributøraftale: Hvordan kan den opsiges eller tilpasses, og kan distributøren fortsat dække dele af markedet, mens I opbygger jeres egen tilstedeværelse?

Tre illustrative cases

Alle tre cases bygger på hypotetiske tal for at vise økonomien; de er ikke prognoser, og det er den faktiske toldafviklingsplan og tariferingen af jeres produkt, der er afgørende.

Case 1: en dansk maskinproducent. En dansk virksomhed leverer hvert år én produktionslinje til en indisk kunde med en antaget toldværdi på 2.000.000 euro (CIF-basis). Det antages, at linjen i dag pålægges 11 % indisk told, at værdi og mængder er uændrede, og at dens afviklingskategori fjerner tolden i syv lige store årlige nedsættelser.

Over de syv afviklingsår sparer kunden 880.000 euro i told på disse syv leverancer. Det første afviklingsår kan være kortere end tolv måneder; de almindelige bestemmelser (general notes) til Indiens toldafviklingsplan fastlægger, hvornår hver nedsættelse gælder. Aftalen sænker ikke Indiens integrerede GST på import; en GST-registreret køber kan normalt fradrage den som indgående afgift (input tax credit), forudsat at betingelserne er opfyldt, mens den almindelige told (basic customs duty) er en reel omkostning – det er derfor toldbesparelsen, der er gevinsten. Forudsat samme tarifering og samme almindelige toldsats for et sammenligneligt produkt ville en konkurrent uden præferenceadgang fortsat betale de antagne 11 %. Sådan skal tallene læses: Besparelsen opbygges langsomt og understøtter en prisstrategi over flere år. Den opnås kun, hvis linjen opfylder sin oprindelsesregel, så en schweizisk spindel eller en kinesisk drivenhed skal kontrolleres mod reglens grænser, og eksportøren skal selv attestere oprindelsen med en erklæring om oprindelse [3]. Hvis virksomheden havde overvejet samling i Indien primært for at undgå de 11 % i told, svækkes den begrundelse over den samme periode.

Case 2: en dansk medicovirksomhed. En dansk medicoteknisk virksomhed leverer diagnostisk udstyr til indiske hospitaler med en antaget toldværdi på 500.000 euro om året (CIF-basis). Det antages, at udstyret i dag pålægges 10 % indisk told, og at dets toldposition falder til nul ved ikrafttrædelsen (aftalen fjerner tolden på 90 % af de optiske, medicinske og kirurgiske produkter, som i dag pålægges op til 27,5 %, for det meste ved ikrafttrædelsen eller over 5 eller 7 år [3][4]).

Toldbesparelsen er 50.000 euro om året, hvis toldpositionen hører til kategorien med øjeblikkelig toldafskaffelse, og udstyret opfylder sin oprindelsesregel. Kontrollér toldpositionens afviklingskategori, før I regner med besparelsen. Aftalen erstatter ikke Indiens egne krav om registrering af medicinsk udstyr og importtilladelser, som fortsat gælder.

Case 3: en dansk modekæde med indkøb i Indien. Kæden importerer indiske bomuldsskjorter for 1.000.000 euro. Det antages, at skjorternes toldposition i EU i dag har en toldsats på 12 %, og at den, som Indiens faktaark angiver for tekstiler og beklædning, falder til nul ved ikrafttrædelsen [20]. Tolden falder fra 120.000 euro om året til nul, forudsat at skjorterne opfylder aftalens oprindelsesregel. Bekræft tariferingen og satsen i EU's toldafviklingsplan, undersøg, om reglen for jeres produkter tillader importeret stof eller garn, og sørg for, at den indiske eksportør vil udstede en gyldig erklæring om oprindelse inden den første forsendelse.

Frihandelsaftale EU–Indien: fordelene for Danmark og de øvrige EU-lande

Hver landeside nedenfor gennemgår markedsadgang i Indien fra det pågældende land.

• Danmark: forarbejdede fødevarer, life science og medicoteknik samt energiudstyr (se tabellen over told i Indien ovenfor for satser og afvikling):
  • Forarbejdede fødevarer: Indiens told (i dag op til 30–50 %) falder til 0 % ved ikrafttrædelsen eller over fem år; kontrollér den enkelte toldposition.
  • Life science og medicoteknik: 0 % for 90 % af de optiske, medicinske og kirurgiske produkter, for det meste ved ikrafttrædelsen eller over fem eller syv år, og 0 % for næsten alle lægemidler, for det meste over fem eller syv år.
  • Energiudstyr: Udstyr, der tariferes som maskiner og elektrisk udstyr, går fra op til 44 % til 0 % for næsten alle varer, for det meste over fem til syv år. Køber I også stål eller aluminium ind fra Indien, skal CBAM med i regnestykket.

• Se Markedsadgang i Indien for danske virksomheder.

• Sverige: industrimaskiner, køretøjer, medicoteknik og teleudstyr. Se Sweden–India (på engelsk).
• Finland: industrimaskiner, teleudstyr og cleantech. Se Finland–India (på engelsk).
• Tyskland: maskiner og automation, kemikalier, bilindustri og medicoteknik – de EU-eksportsektorer, der får de største toldnedsættelser målt i værdi. Se Germany–India (på engelsk).
• Frankrig: fly og flydele (til nul, for det meste over fem år), vin og spiritus, fødevarer og landbrugsprodukter samt sundhed. Se France–India (på engelsk).
• Italien: maskiner og værktøjsmaskiner, bildele, olivenolie, forarbejdede fødevarer og vin. Se Italy–India (på engelsk).
• Spanien: olivenolie, forarbejdede fødevarer, vin og bildele. Se Spain–India (på engelsk).
• Nederlandene: fødevarer og landbrugsprodukter, gartneri, kemikalier og højteknologisk udstyr; hollandske havne kan også få gavn af aftalen som indgangsport for indiske varer. Se Netherlands–India (på engelsk).
• Belgien: lægemidler, medicoteknik og kemikalier. Se Belgium–India (på engelsk).
• Irland: lægemidler, medicinsk udstyr og spiritus. Se Ireland–India (på engelsk).

Varer fremstillet i Schweiz er ikke omfattet af frihandelsaftalen mellem EU og Indien. De bruger EFTA–Indien-aftalen om handel og økonomisk partnerskab (TEPA), der har været i kraft siden 1. oktober 2025 [14]; varer, som en schweizisk koncern fremstiller i EU, kan bruge EU-aftalen, hvis de opfylder dens oprindelsesregler, for det er oprindelsen og ikke ejerskabet, der afgør det. Hvert præferencekrav vurderes særskilt efter den aftale, der anvendes: Schweizisk indhold tæller som materialer uden oprindelsesstatus under EU-aftalen, og EU-indhold som materialer uden oprindelsesstatus under EFTA-aftalen, og de to aftaler forventes ikke at tillade kumulation [17]. Se Switzerland–India (på engelsk). Britiske virksomheder bruger handelsaftalen mellem Storbritannien og Indien, der har været i kraft siden 15. juli 2026 [15]; se UK–India (på engelsk).

Hvad frihandelsaftalen ikke løser

• Investeringsbeskyttelse. Selve frihandelsaftalen har intet investeringskapitel og ingen voldgift mellem investor og stat; en separat aftale om investeringsbeskyttelse mellem EU og Indien er stadig under forhandling og vil kræve ratifikation i alle medlemsstater [3][19]. Indien har opsagt sine bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler med EU's medlemsstater bortset fra Litauen, og de opsagte aftalers sunset-klausuler (bestemmelser om fortsat beskyttelse) beskytter generelt kun investeringer foretaget før opsigelsen [16][17]. Om nogen investeringsbeskyttelsesaftale dækker en bestemt investering, afhænger af investorens nationalitet, ejerkæden og tidspunktet, og et holdingselskab i et tredjeland giver ikke automatisk traktatbeskyttelse. Vurder dette sammen med kontraktlig beskyttelse og forsikring mod politisk risiko, før I binder kapital.
• CBAM. Aftalen fjerner told, ikke udgiften til EU's mekanisme for CO₂-grænsetilpasning. Stål, aluminium, cement, gødning og andre omfattede varer fra Indien kræver stadig CBAM-certifikater for deres indlejrede emissioner, også fra en fabrik i europæisk eje; certifikater for import i 2026 købes fra februar 2027 [12][13]. Fordi EU's gratistildeling af kvoter til disse sektorer udfases mellem 2026 og 2034, stiger udgiften over tid [22]; beløbet for et bestemt produkt følger beregningen i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2620 [23]. Forenklet eksempel: En virksomhed importerer et indisk metalprodukt for 1 mio. euro om året. Hvis aftalen fjerner en antaget EU-told på 6 %, er toldbesparelsen 60.000 euro om året ved uændret importværdi og -mængde. Hvis produktet er omfattet af CBAM, skal CO₂-omkostningen beregnes særskilt: Den afhænger af faktiske værdier eller standardværdier for de indlejrede emissioner, CBAM-benchmarks, justeringen for gratistildeling, certifikatpriserne og en eventuel CO₂-pris, der allerede er betalt i Indien. Afhængigt af produktet og dets emissionsintensitet kan den omkostning reducere toldbesparelsen betydeligt eller overstige den, så begge dele bør indgå i beregningen af de samlede indkøbsomkostninger. Videreforarbejdet aluminium kan desuden blive omfattet af kontingenter under aftalen [20].
• Handelsbeskyttelse. Antidumping- og antisubsidieforanstaltninger samt globale beskyttelsesforanstaltninger kan fortsat anvendes af begge parter, og aftalen tilføjer en bilateral beskyttelsesforanstaltning, hvis præferenceimport forvolder alvorlig skade [3].
• Skat. Dobbeltbeskatningsoverenskomster og beskatningen af jeres indiske overskud er uændrede. Aftalen ændrer told, ikke GST, og toldbesparelser slår igennem i priser, transfer pricing og marginer.
• Offentlige indkøb. I modsætning til aftalen mellem Storbritannien og Indien har EU-aftalen intet kapitel om offentlige indkøb [6][15]. Europæiske virksomheder kan stadig byde på indiske udbud, der er åbne for udenlandske leverandører, men uden traktatbaserede rettigheder og med forbehold for Indiens fortrinsret for lokale leverandører.
• Geografiske betegnelser forhandles separat [19].
• Compliance ved etablering i Indien. Præferentiel markedsadgang erstatter ikke de skridt, det kræver at drive forretning i Indien: FDI-lofter og godkendelsesruter for de enkelte sektorer; strukturering af selskab og joint venture; GST-registrering og tarifering; transfer pricing; FEMA-indberetning og hjemtagelse af overskud; BIS- og andre produktregistreringer; distributions- og agentaftaler; samt ansættelsesret, immaterielle rettigheder og sektorlicenser. Det er dem, der afgør, om toldgevinsten når bundlinjen.

90-dages handlingsplan

• Opstil jeres vigtigste produkter til eksport til Indien med HS-koder, og find hvert produkts afviklingskategori
• Kontrollér styklister mod hvert produkts oprindelsesregel, herunder grænserne for materialer uden oprindelsesstatus; indhent leverandørerklæringer
• Beslut, hvilken aftale hvert produkt skal bruge (EU-aftalen, EFTA–Indien eller Storbritannien–Indien), hvis I producerer i mere end ét land
• Indsæt toldændringsklausuler i kontrakter, der løber ind i 2027, og gennemgå distributørmarginer og priser
• Test beslutningen om eksport, distribution, produktion eller opkøb igen mod den gradvise toldafvikling og omkostningerne ved en indisk fabrik
• Ved indkøb fra Indien: Sammenlign de samlede indkøbsomkostninger pr. produkt, inklusive CBAM, hvor det gælder
• For serviceydelser: Hold de nye forpligtelser op mod licenserne og FDI-reglerne i jeres sektor
• Fastlæg indgangsrute, struktur og beskyttelse, før I investerer; se FDI in India: rules, routes and approvals (ATB Legal, på engelsk) [18]
• Udpeg en ansvarlig, der hver måned følger aftalens status, indtil den er trådt i kraft

Sådan kan ATB Corporate hjælpe

ATB Corporate rådgiver virksomheder og investorer om at etablere sig, strukturere sig og drive forretning i Indien og De Forenede Arabiske Emirater: valg af indgangsrute og holdingstruktur, skatte- og valutaretlig planlægning, overholdelse af regulering samt etablering og drift af den lokale virksomhed. Hvis I vil drøfte jeres planer, kan I kontakte ATB Corporate.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder frihandelsaftalen mellem EU og Indien for danske virksomheder?

For danske og andre europæiske virksomheder betyder frihandelsaftalen mellem EU og Indien lavere indisk told på 96,6 % af EU's eksport målt i værdi, svarende til toldbesparelser på ca. 4 mia. euro om året, indfaset fra ikrafttrædelsen og ofte over flere år [3][4]. Den tilføjer også forpligtelser om markedsadgang for tjenesteydelser, uden at Indiens licens- og investeringsregler ophæves, og gør de fleste indiske varer toldfri i EU. Om en virksomhed får gavn af aftalen, afhænger af afviklingskategori og oprindelse for dens produkter og af, hvordan den driver forretning i Indien.

Hvornår træder frihandelsaftalen EU–Indien i kraft?

Frihandelsaftalen EU–Indien har ingen officiel ikrafttrædelsesdato; den ventes at træde i kraft i begyndelsen af 2027 efter undertegnelsen, som efter det oplyste sker den 16. december 2026, og Europa-Parlamentets godkendelse [1][9][10]. Mange toldnedsættelser indfases derefter over op til ti år, så satsen for hvert produkt afhænger af dets afviklingskategori i Indiens toldafviklingsplan [6].

Hvilke brancher får mest ud af EU–Indien-aftalen ved eksport til og import fra Indien?

Ved eksport til Indien er de største nedsættelser på maskiner (fra op til 44 % til nul), medicinske og optiske produkter (fra op til 27,5 % til nul), kemikalier (fra op til 22 % til nul), biler (fra 110 % til 10 % inden for et kontingent), vin (fra 150 % til 20–30 %) og spiritus (fra op til 150 % til 40 %) [3][4][5]. Ved import fra Indien bliver tekstiler, beklædning, læder og fodtøj toldfri ved ikrafttrædelsen ifølge den indiske regering [20].

Beskytter handelsaftalen mellem EU og Indien europæiske investeringer i Indien?

Nej, handelsaftalen mellem EU og Indien beskytter ikke i sig selv investeringer: Den har intet investeringskapitel og ingen voldgift mellem investor og stat, og en separat aftale om investeringsbeskyttelse er stadig under forhandling [3]. Om en eksisterende aftale dækker en bestemt investering, afhænger af investoren, ejerkæden og tidspunktet, så kontrollér det – og mulighederne for kontraktlig beskyttelse og forsikring – før I investerer [16][17].

Får schweiziske virksomheder gavn af EU–Indien-frihandelsaftalen?

Kun for varer, de fremstiller i EU: Varer fremstillet i Schweiz bruger EFTA–Indien-aftalen om handel og økonomisk partnerskab (TEPA), der har været i kraft siden 1. oktober 2025, ikke EU-aftalen [14]. Hvert præferencekrav vurderes efter én aftale ad gangen og mod den aftales produktspecifikke oprindelsesregel.

Læs også

• Markedsadgang i Indien for danske virksomheder
• India market entry by home country (på engelsk)
• India manufacturing entry for foreign companies (på engelsk)
• India and China plus one manufacturing (på engelsk)
• PLI: India's manufacturing incentives for foreign companies (på engelsk)
• India entry strategy: JV, acquisition or greenfield (på engelsk)
• Holding jurisdiction, investment treaties and substance (på engelsk)
• FEMA advisory (på engelsk)
• EU–India trade deal: what European businesses should do (engelsk version af denne artikel)
• EU–India trade deal (2026): status, tariffs and rules (ATB Legal, på engelsk)

Kilder

1. Europa-Kommissionen, »The EU–India trade agreement« (opdateret 11. september 2026; set 21. oktober 2026) — https://commission.europa.eu/topics/trade/eu-india-trade-agreement_en
2. Europa-Kommissionen (GD Handel), »EU trade relations with India« (set 12. oktober 2026) — https://policy.trade.ec.europa.eu/eu-trade-relationships-country-and-region/countries-and-regions/india_en
3. Europa-Kommissionen (GD Handel), »Memo: EU–India free trade agreement – chapter-by-chapter summary« (2026; set 21. oktober 2026) — https://policy.trade.ec.europa.eu/eu-trade-relationships-country-and-region/countries-and-regions/india/eu-india-agreements/memo-eu-india-free-trade-agreement-chapter-chapter-summary_en
4. Europa-Kommissionen (GD Handel), »Factsheet: EU–India free trade agreement – main benefits« (2026) — https://policy.trade.ec.europa.eu/eu-trade-relationships-country-and-region/countries-and-regions/india/eu-india-agreements/factsheet-eu-india-free-trade-agreement-main-benefits_en
5. Europa-Kommissionen (GD Handel), »Factsheet: EU–India free trade agreement – EU agri-food exports« (2026) — https://policy.trade.ec.europa.eu/eu-trade-relationships-country-and-region/countries-and-regions/india/eu-india-agreements/factsheet-eu-india-free-trade-agreement-eu-agri-food-exports_en
6. Europa-Kommissionen (GD Handel), »EU–India: text of the agreements« (set 12. oktober 2026) — https://policy.trade.ec.europa.eu/eu-trade-relationships-country-and-region/countries-and-regions/india/eu-india-agreements/text-agreements_en
7. Europa-Kommissionen, pressemeddelelse IP/26/184, »EU and India conclude landmark free trade agreement« (27. januar 2026) — https://cyprus.representation.ec.europa.eu/news/eu-and-india-conclude-landmark-free-trade-agreement-2026-01-27_en
8. Europa-Kommissionen, pressemeddelelse IP/26/1842, »Commission presents landmark India trade deal to Council for signature« (11. september 2026) — https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_26_1842
9. The Hindu, »India-EU FTA to be signed on December 16« (24. september 2026) — https://www.thehindu.com/business/Economy/india-eu-fta-to-be-signed-on-december-16/article71499760.ece
10. SteelOrbis, »India-EU FTA to be signed in Dec 2026, to take effect from Feb-Mar 2027« (25. juni 2026), med udtalelser fra Indiens handels- og industriminister — https://www.steelorbis.com/steel-news/latest-news/india-eu-fta-to-be-signed-in-dec-2026-to-take-effect-from-feb-mar-2027-1460720.htm
11. The Tribune (ANI), »India-EU FTA: Progress on trade deal and tech council reviewed, says Piyush Goyal« (1. oktober 2026) — https://www.tribuneindia.com/news/eu-india-trade-talks/india-eu-fta-progress-on-trade-deal-and-tech-council-reviewed-says-piyush-goyal
12. EUR-Lex, forordning (EU) 2023/956 om indførelse af en mekanisme for CO₂-grænsetilpasning, som ændret — https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2023/956/oj
13. Ministry of Commerce and Industry, Government of India, India–EU Agreement, Annex 14-A, »Carbon Border Adjustment Measures« (februar 2026) — https://www.commerce.gov.in/wp-content/uploads/2026/02/14.1-Annex-14A-Carbon-Border-Adjustment-Measures.pdf
14. EFTA, »EFTA–India Trade and Economic Partnership Agreement enters into force« (1. oktober 2025) — https://www.efta.int/media-resources/news/efta-india-trade-and-economic-partnership-agreement-enters-force-joint
15. Den britiske regering (business.gov.uk), »The UK–India trade deal« (set 11. oktober 2026) — https://www.business.gov.uk/campaign/alive-with-opportunity/the-uk-india-trade-deal/
16. UNCTAD Investment Policy Hub, »India: bilateral investment treaties« (set 12. oktober 2026) — https://investmentpolicy.unctad.org/international-investment-agreements/countries/96/india?type=bits
17. ATB Legal, »EU–India trade deal (2026): status, FTA tariffs, rules of origin, CBAM and investment protection« (oktober 2026) — https://atblegal.com/blog/international-trade/eu-india-trade-deal/
18. ATB Legal, »FDI in India 2026: rules, routes and approval process« (oktober 2026) — https://atblegal.com/blog/foreign-investment-in-india/fdi-approval-process/
19. Europa-Kommissionen (GD Handel), »EU–India: documents« (set 12. oktober 2026) — https://policy.trade.ec.europa.eu/eu-trade-relationships-country-and-region/countries-and-regions/india/eu-india-agreements/documents_en
20. Government of India, Ministry of Commerce and Industry, »Factsheet: India and European Union Trade Agreement« (2026), udgivet af Indiens ambassade i Paris — https://www.eoiparis.gov.in/content/Paris_DOCPR_020326.pdf
21. Business Today, »India-EU summit ahead: Commerce Ministry says GSP impact limited to 2.66% of exports, not 87%« (24. januar 2026), om Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1909 — https://www.businesstoday.in/latest/economy/story/india-eu-summit-ahead-commerce-ministry-says-gsp-impact-limited-to-266-of-exports-not-87-512766-2026-01-24
22. EUR-Lex, direktiv (EU) 2023/959 om ændring af direktivet om EU's emissionshandelssystem, herunder udfasningen af gratistildeling for CBAM-sektorerne (artikel 10a, stk. 1a) — https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2023/959/oj
23. EUR-Lex, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2620 om justering af CBAM-certifikatforpligtelsen for at afspejle gratistildelingen under EU ETS — https://eur-lex.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2620/oj

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er generel information om frihandelsaftalen mellem EU og Indien pr. 21. oktober 2026. Den er ikke juridisk, skattemæssig eller toldmæssig rådgivning. Teksterne er under juridisk gennemgang og er ikke trådt i kraft; kontrollér den undertegnede tekst, toldafviklingsplanen og oprindelsesreglerne for jeres produkt, før I handler.